Sundhed
Som konfektureproducent er Toms klar over, at vi må opfordre og skabe rammerne for et sund og aktivt liv og på den måde være med til at tage et ansvar. Derfor har vi gennem længere tid sat sundhed på dagsordenen internt i virksomheden. Senest udviklede det sig til et samarbejde med Chris MacDonald, der som tidligere elitesports-udøver og sundhedsguru var med til at motivere Toms’ medarbejdere.
Projektet har været en utrolig spændende proces, hvor medarbejderne blev motiveret til at fokusere på deres sundhed – både den fysiske og psykiske. Der er blevet holdt inspirerende oplæg, arrangeret fælles tur med introduktion til fitness-verdenens mange muligheder, ligesom der også er blevet introduceret ny og sundere mad i kantinen.
Som en del af projektet var 4 ansatte i Toms blevet udvalgt som ambassadører. Med Chris’ assistance og coaching skulle disse 4 ambassadører vise, hvor langt man kunne nå med forbedring af ens sundhed ved at gøre en intensiv indsats i 2 måneder. Resultatet var for alle fires vedkommende imponerende.
Projektet har efterladt et aftryk i virksomheden og bidraget med meget positiv energi, der har resulteret i at flere ansatte på imponerende vis har taget deres og familiens sundhed op til revision. Nye tiltag er efterfølgende også blevet opstartet – f.eks. et Toms spinning-hold, der cykler 3 gange om ugen efter arbejde.
|