Global Compact

I 2005 tilsluttede vi os FN’s Global Compact, og har siden brugt den som ramme for vores arbejde med virksomhedens sociale ansvar. Dermed har vi sagt ja til at bidrage til løsningen af nogle af de sociale og miljømæssige udfordringer, der kan være både internt i organisationen eller i vores forsyningskæde.

Global Compact er en frivillig ordning for virksomheder i FN-regi. Det er et netværk, der er baseret på virksomhedernes eget ønske om at bidrage til løsningen af nogle af de sociale og miljømæssige udfordringer, verden står overfor.

Netværket er verdens største frivillige netværk, og fungerer som inspirationskilde for virksomhederne i deres arbejde med at få hensynet til økonomi, miljø og socialt ansvar til at hænge sammen.

Global Compact er baseret på 10 principper indenfor menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse.


Som en virksomhed i Danmark lever vi i vidt omfang allerede op til mange af de 10 principper, idet vi overholder dansk lovgivning. Det til trods ser vi det som en løbende proces, hvor vi vurderer om, der er områder vi skal forbedre i forhold til medarbejderne, hvad enten det drejer sig om f.eks. barselsforhold eller sundhed på arbejdspladsen.

 

I forhold til vores leverandører har vores Global Compact forpligtelse bl.a. affødt en ”Supplier Code of Conduct” og en udbygning af vores eksisterende ”Supplier Questionnaire”. Det betyder, at vi også får sat fokus på CSR-emner hos vores leverandører.  Vi har på den måde været i dialog med dem om vores samfundsengagement og de øgede forventninger, vi derfor har til dem indenfor både miljø, arbejdstager- og menneskerrettigheder.


Global Compact har været en inspirerende ramme for vores arbejde med vores virksomheds sociale ansvar, og vi opfordrer gerne andre virksomheder til også at tilslutte sig netværket. 

 

 

 

Hent 2010-rapporten her

Hent 2009-rapporten her

Hent 2008-rapporten her

Hent 2007-rapporten her

 

 

 

 

 

 

 

 

Global Compact
Få mere at vide om de 10 principper og vores netværk.
Læs mere
Toms rapportering til Global Compact
Læs mere om vores rapportering til netværket.

Hent 2010-rapporten her